Hold dig opdateret!

Home
Hjemsted Oldtidspark

I skoletjenesten kan du smage, dufte og prøve den levendegjorte jernalder.

Har I ikke tidligere besøgt Hjemsted Oldtidspark kan I læse lidt mere om os i bogen “År og dage i Hjemsted”. Den giver et meget let forståeligt overblik over jernalderen og fortæller også lidt om fundene fra den oprindelige næsten 1000-årige jernalderlandsby her på Hjemsted banke. Bogens 12 små noveller er desuden velegnede som inspiration til Story Line forløb. Bogen kan købes hos os for 70,- kr. eller ved 20 stk. og derover til 60,- kr. pr. stk.

Hvis I selv ønsker at besøge os 

Det er vores oplevelse, at skoler og grupper får størst udbytte af at besøge os, hvis vi medvirker til planlægningen af dagen. Selvom I ikke ønsker, at vi medvirker til planlægningen af jeres besøg, vil vi alligevel meget gerne have besked, inden I kommer, af hensyn til vores planlægning.

Det er vigtigt at orientere sig på forhånd i vores aktivitetskalender, da udbuddet af aktiviteter varierer, og vi må gøre opmærksom på, at det ikke er sikkert, at alle elever kan nå at prøve alle aktiviteter.

Rundvisning
Rundvisningen begynder i vores 1000 m2 store underjordiske museum. Rundvisningen har særligt fokus på jernalderlandsbyen på Hjemsted banke med udblik til jernalderen i Danmark og Sønderjylland. Vi forsøger at give et billede af jernalderens hverdag og traditioner, ligesom vi giver et blik ud i det Europa, der prægede tiden omkring år 0.
Rundvisningen følger tiden fra jernalderens begyndelse og slutter med en introduktion til vores rekonstruktionsområde og aktivitetsparken.

Rundvisninger skal altid bestilles på forhånd.

Op til 30 elever & 2 lærer

Varighed: ca. 45 min.
Pris: Kr. 450,-

 En dag i jernalderen 

Skoletilbud der primært henvender sig til elever fra 3. til 6. Klasse. Et tilpasset skoletilbud kan tilbydes andre aldersgrupper.

Eleverne vil blive iklædt jernalderdragter, lave mad og deltage i dagligdagen i det levendegjorte landbrug, besøge det underjordiske museum, løse opgaver i parken og i museet, sejle i stammebåde og prøve bueskydning.

Efter skoletilbuddet vil der være lejlighed til at se nærmere på museumsbutikken, og måske få et minde med hjem.

Max. 22 elever & 2 lærer.

Pris kr.: 2400,00

Op til 28 elever ved betaling af 100,- kr. pr. ekstra elev/lærer.

Læs mere på vores hjemmeside: http://hjemsted.dk/

Hjemsted Oldtidspark

Hjemstedvej 60

6780 Skærbæk

Tlf. 74750800  

Fax.: 74750842

Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.