Forkert kost er skyld i ADHD

Home

Forkert kost er skyld i ADHD

At medicinere børn uden først at have afprøvet rækken af ernæringsmæssige tiltag er fejlbehandling og omsorgssvigt, mener Frede Bräuner, uddannet folkeskolelærer og kostkonsulent

Nye tal viser, at 31.000 børn og voksne er medicineret for lidelsen ADHD. Til trods for at medicinen ikke er godkendt til voksne bliver nu 15.000 medicineret mod kun 800 i år 2000.

Mens industrien har haft travlt med at markedsføre medicinen, har man undladt at forske i de reelle årsager. Samtidig ignorerer man i høj grad rækken af alvorlige bivirkninger. Det er kendt, at brugen Ritalin resultere i bl.a. hjerteproblemer, selvmordstanker, aggression, hjerneblødning, kramper og søvnforstyrrelser. En undersøgelse, foretaget af australske sundhedsmyndigheder, viser, at Ritalin ikke virker på længere sigt. Undersøgelsen er særlig, fordi den kigger på ADHD-børn over en lang periode, det har ingen andre gjort før. Den australske forskning viser, at Ritalin har god effekt på ADHD-børnene her og nu. Men ellers peger undersøgelsen på, at medicin er en dårlig løsning. (Alive.dk 03.12.10).

Konsekvens af forkert levevis

Spørgsmålet er, om lidelsen ADHD overhovedet eksisterer? Er symptomerne ikke blot en naturlig konsekvens af forkert levevis? Vi har altid haft ADHD-typer, der med deres rastløshed og uro, ikke har udgjort reelle problemer, men modsat har beriget verden med kreativitet og gå på mod. Havde man påført Emil fra Lønneberg farvestoffer, stort indtag af sukker og forkert kost, havde man så ikke forvandlet en charmerende og ressourcestærk dreng til et behandlingskrævende barn på medicin?

En lang række undersøgelser og erfaringer fra hele verden bekræfter, at ADHD primært er kostbetinget. En hollandsk undersøgelser bragt idet anerkendte tidsskrift The Lancet i år viste, at en simpel kostomlægning - hvor en gruppe ADHD-børn kun fik basale fødevarer som ris, hvidt kød, grøntsager og frugt – resulterede i, at 6 af 10 slap af med deres symptomer.

Det er usikkert, hvad børnene ikke kunne tåle i kosten. Det kan være tilsætningsstoffer, gluten eller helt ukendte ingredienser. En undersøgelse foredraget af danske og norske forskere viste, at halvdelen af en gruppe autistiske børn fik det markant bedre på netop en glutenfri diæt. Den norske overlæge Kalle Reichelt, der medvirkede i forsøget, har i en årrække påvist, at overfølsomhed over for mælk og gluten kan udløse autistiske træk og ADHD-symptomer. Det hævdes, at årsagen skal findes i mangelfuld nedbrydning af proteiner i tarmen som derfor påvirker nervesystemet.

Tilsætningsstoffer og lavt blodsukker

Forskning fra 2007, offentliggjort i det anerkendte britiske lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet, viser, at børn, der indtager gennemsnitlige mængder af kunstige farve- og tilsætningsstoffer, azo-farvestoffer, bliver mere hyperaktive og får sværere ved at koncentrere sig og lære i skolen. Hvis de britiske tal passer på den danske virkelighed, betyder det, at mere end 10.000 danske børn kunne undgå at blive alvorligt syge, hvis farvestofferne forsvandt. Og endnu flere ville kunne få færre problemer med koncentrationsbesvær i skolen og at blive stemplet som forstyrrede eller sløve.

Børns indtag af sukker og koffein gennem sodavand, slik, energidrikke er alarmerende højt. I skolen oplever vi børn med lavt og ustabilt blodsukker som sløve, hyperaktive og rastløse – symptomer der passer perfekt på en ADHD diagnose. Effekten af de såkaldte energidrikke, der indeholder store mængder koffein, er skræmmende og udløser i sig selv ADHD-symptomer.

Kiosk og kantine med dårlig mad

I den politiske debat hører vi ofte melodien, at det handler om manglende forældreansvar. Sandheden er vel, at det offentlige system er den største skurk. På danske skoler, institutioner og idrætshaller har man indrettet kiosker, hvor der sælges underlødige produkter som toastbrød, kakaomælk, ostehaps, pizzastykker og juice. Store elever får lov at rende i kiosken efter cola og slik. Det er helt galt på gymnasier og tekniske skoler. Her er kantinedriften ofte sat i udbud, og i mange tilfælde er der etableret butikker der minder om 7-eleven kiosker. Jeg besøgte på et tidspunkt en skole, hvor der var opstillet 6 forskellige slik- og sodavandsautomater.

Mens man med den ene hånd leder efter brugbare løsninger og kritikløst medicinerer børn, ignorerer man de faktiske årsager. Her er inkompetente fagfolk og eksperter de helt store syndere. Man har svært ved at forstå, at helt simple og nærliggende forklaringer ligger bag de stigende problemer.

Frede Bäuner kritiserer danske skoler, institutioner og idrætshaller for at have indrettet kiosker, hvor der sælges underlødige madprodukter.

Obligatorisk sund mad

Den nye regering har i deres regeringsgrundlag ikke fremlagt brugbare løsningsforslag. Der bør søsættes en sundhedsreform, hvor alle børn sikres obligatoriske sunde måltider og motion, samtidig med at børn og unge aktivt skal beskyttes mod skadelige produkter og underlødige madvarer.

Jeg kan ikke udelukke, at enkelte børn og voksne efterfølgende vil få har brug for medicinsk behandling. Men at medicinere børn uden først at have afprøvet rækken af ernæringsmæssige tiltag, betragter jeg som decideret fejlbehandling og omsorgssvigt.

Uanset hvad årsagen til ADHD og andre lidelser måtte være, er en ting stensikker: Her løser man ikke massive problemer uden kostomlægninger med fokus på allergi og tilsætningsstoffer. At ernære et ADHD-barn med sukkerholdige produkter, raffinerede fødevarer, tilsætningsstoffer og junkfood er at kaste benzin på bålet. Optimal sundhed vil ikke fjerne alle ADHD-typer – og heldigvis for det. Men optimal sundhed vil fjerne hovedparten af den invalidering forkert levevis påfører raske mennesker med stort potentiale og virkelyst.

Jeg er klar over, at kosten ikke er den eneste forklaring. Gennem 30 års arbejde med børn og unge har jeg erfaret, at omsorgssvigt, hvor børn ikke møder den nødvendige omsorg, opmærksomhed og de nødvendige grænser, også kan udvise symptomer på ADHD.

www.webkost.dk

Frede Bräuner er forfatter til bogen "Kost - adfærd - indlæringsevne" og medforfatter til bogen. "Hvad fylder vi i børnene".

Frede Bräuner blev uddannet folkeskolelærer 1983 og arbejdede i folkeskolen frem til 1985, hvor han blev ansat i Heltidsundervisningen under Århus Ungdomsskole. Han har gennem alle årene beskæftiget sig med sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæringsevne og iværksatte i 1997-98 sammen med kolleger obligatorisk madordning på skolen. Siden 1998 har han deltaget i den offentlige debat om emnet gennem radio og tv, avisartikler, foredrag mv. I 2002 udgav Frede Bräuner bogen Kost – adfærd – indlæringsevne , der i 2010 udkom i 5. udgave. Han er medforfatter til bogen Hvad fylder vi i børnene og fungerer nu som konsulent og foredragsholder.

Mulige bivirkninger vedr. Ritalin

	Hovedpine, søvnløshed, nervøsitet.
	Feber, nedsat appetit, vægttab. Mundtørhed, kvalme, opkastning, mavesmerter, diarré. Hjerterytmeforstyrrelser, hjertebanken, blodtryksændringer, snue, hoste, halsirritation. Væksthæmning. Ledsmerter. Følelsesmæssig ustabilitet, ufrivillige rykkende bevægelser, døsighed, svimmelhed, angst, depression, aggression, uro, rastløshed, irritabilitet, hyperaktivitet. Hårtab, nældefeber.
	Påvirkning af leverens funktion, forstoppelse. Åndenød, brystsmerter. Muskelsmerter. Søvnforstyrrelser, rysten, psykoser, hallucinationer, selvmordstanker, tics. Allergiske reaktioner, herunder alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok). Blod i urinen. Sløret syn.
	Hjertekrampe. Udvikling af bryster hos mænd. Manier, konfusion. Nedsat sexlyst.
	Hjerneblødning/blodprop i hjernen, blodprop i hjertet, hjertestop. Kramper, ufrivillige bevægeforstyrrelser. Alvorlig hudreaktion.

Kilde : netdoktor.dk

Forkortelsen for ADHD er en forkortelse for diagnosen: Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsitivitet. (ADHD-foreningen)

Farvestofferne i undersøgelsen der gør børn hyperaktive: